Husholdningsforeningens besøg på Nygårds Ismejeri
i Stenderup
28 tilmeldte mødtes d. 16. maj på Torvet i Billum, til samkørsel i Stenderup. Vi blev modtaget med smil og godt humør af familien Dahl; Pia, Emma og Peter. De fortalte om opstarten på Nygårds Ismejeri i april 2017, hvor de sælger is med mælk fra egne køer.
Nogle gik med Peter i stalden, hvor vi så hvordan køerne bliver malket af robotter. Peter fortalte om arbejdet på gården med de 270 malkekøer + opdræt.
Andre gik med Pia og Emma som fortalte om Nygårds Ismejeri. Vi fik smagsprøver af de mange forskellige varianter af is. Derefter gik turen om i haven, hvor vi nød vores vaffelis, som Husholdningsforeningen spenderede. Dertil blev der serveret kaffe/the af familien Dahl.
Det var en super hyggelig aften og alle nød det til fulde.